Mit navn er Ahmad Marai.
Jeg har altid været glad for at træne, bevæge mig og dyrke sport. I mine yngre år brugte jeg meget tid på alt der omfattede en bold – fodbold, vandpolo, beach volly. Så blev jeg introduceret til træningsverdenen, og brugte alt min tid i et fitnesscenter - på at træne konstant, fordi jeg troede, at det var vejen frem til at blive et skur og få det bedre med mig selv. Jeg fandt desværre ud af, at træning alene ikke er svar på alle ens udfordringer, men der er mere til det. Derfor er det vigtigt i min coaching at se dig som et helt menneske, og hjælpe dig med, hvordan træning bliver en naturlig del af dit liv.
At føle sig stærk både mentalt og fysisk, at få bevæget sig og føle sig tilpas i min egen krop har været en del af en lang personlig udvikling, og har påvirket hvem jeg er i dag. Derfor har jeg blandt andet uddannet mig til personlig træner ved Fitness Institute, for at være den sparringspartner overfor mine klienter, som jeg selv ville ønske jeg havde haft, dengang jeg startede.
Jeg er stor fortaler for simpel træning, men kan ikke fornægte, at jeg også er en træningsnørd. Derfor går jeg op i at videreuddanne mig, tage kurser, opnå ny viden og erfaring, så jeg har de bedste forudsætninger for at hjælpe mine klienter.