ET ONLINE TRÆNINGSFORLØB 

Et online træningsforløb er også personligt, men hvor du blot træner selvstændigt uden fysiske træningssessioner med mig. I et online forløb er kommunikation centralt for, at du får maksimal værdi ud af din indsats, så vi kan sikre, at du når dine mål. 


Personligt træningsprogram

Ved opstart af forløb foretages en online screening, hvilket betyder, at jeg har brug for træningsvideoer af dig, der udfører forskellige øvelser. I forlængelse heraf har vi en opstartssamtale, så jeg kan lave et træningsprogram tilpasset din krop og dine mål. 


Ugentlige/månedlige personlige check-ins

Afhængigt af dit mål og dine behov vil vi have ugentlige check-ins, som er en telefonisk samtale (Zoom, telefon etc.). Omfanget og indholdet af check-ins skal ses som en status på hvordan du har det, din træning, dit velvære og om eventuelle ændringer i dit træningsprogram eller forløb. Vi snakker om præcis, det vi føler er nødvendigt for, at du bevæger dig i den rigtige retning. Livet er ikke statisk, så i fællesskab skal vi sørge for, at det er din træning der tilpasses dit liv, og ikke omvendt. 


Sparring og kontakt 24/7 via Whats-App

Fundamentet i mit online forløb er kommunikation og læring. Vi øver teknik og optimerer din træning ugentligt gennem feedback på dine øvelser. Det foregår ved, at du sender mig videoer af udvalgte øvelser, hvortil du modtager feedback og justeringer, så vi sammen sikrer, at du bliver en stærkere og bedre version af dig selv i arbejdet henimod dit mål. Jeg ved, at man kan have ekstra mange spørgsmål under et online forløb - derfor er det vigtigt for mig, at mine klienter har mulighed for sparring 24/7. 


Kostvejledning og makrocoaching

I et forløb hos mig er der fokus på kostvejledning og makrocoaching, dvs. ingen kostplaner. Vi arbejder på at blive klogere på mad og vaner, så vi kan skabe langsigtede og holdbare resultater. Jeg mener, at langt de fleste mennesker ikke har gavn af en kostplan, men derimod har gavn af at blive klogere på kost og vaner. Derfor må man i et forløb hos mig spise alt, og der er ingen restriktioner. 


Hvad koster et online træningsforløb? 

Priserne for et onlineforløb tilpasses dine individuelle behov. Jeg inviterer derfor til en uforpligtende målsætningssamtale, hvor vi kan drøfte dine ønsker og behov ift. et potentielt forløb hos mig, og hvad det vil koste.